Om Psykoterapeut Suzanne Hyldahl
Min baggrund som psykoterapeut
For nogle år siden traf jeg et valg. Jeg skiftede karrierespor og uddannede mig til psykoterapeut og tilbyder psykoterapi i min praksis i Rungsted. Jeg har undervist på terapeut linjen på Københavns Gestalt Institut, arbejdet som frivillig psykoterapeut (gruppeterapi) for TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) og som frivillig rådgiver i Kræftens Bekæmpelse. Derudover er jeg tilknyttet GoMentor‘s netværk af behandlere. Jeg har også tidligere arbejdet som frivillig psykoterapeut i Exit.
Erfaring fra erhvervslivet
Jeg er oprindelig uddannet cand. polit fra Københavns Universitet i 1992 og har 20 års erfaring i den finansielle sektor som bl.a. leder, projektleder og HR-konsulent. Det er måske en noget atypisk baggrund for en psykoterapeut, men jeg ser det som en force, idet jeg har stor erfaring med leder- og medarbejderudvikling, hvilket supplerer min psykoterapeut baggrund rigtig godt. Udover min psykoterapeut-praksis arbejder jeg også med bestyrelsesuddannelser til den finansielle sektor hos CBS Bestyrelsesuddannelserne.
Det er vigtigt for mig at gøre en forskel
Jeg har selv haft mine egne, personlige problemer, hvilket også har givet mig god erfaring til at forstå og hjælpe andre. Jeg har oplevet perioder med stress og derudover oplevet alvorlig sygdom og dødsfald i min nærmeste familie. Det var alt sammen medvirkende til mit karriereskift til psykoterapeut. Jeg blev opmærksom på, at det, der virkelig motiver mig, er at arbejde med personlig udvikling – når jeg hjælper mine klienter og gør en forskel for dem.
-
- Jeg er eksamineret gestaltterapeut, en 4-årig uddannelse i psykoterapi ved Københavns Gestalt Institut i 2013. Uddannelsen er evalueret og certificeret af konsulentvirksomheden Reflektor efter Dansk Psykoterapeutforenings kvalitetskriterier (baseret på tværministerielle vejledende kvalitetskriterer for private uddannelser til psykoterapeutuddannelsen).
- Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og Gestalt Forum. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel og med mit medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening har du en garanti for kvalitet.
Udover min grunduddannelse som gestaltterapeut har jeg deltaget i andre kurser indenfor området bl.a. et 8-ugers MBSR (Mindfullness Baseret Stress Reduktion) forløb samt deltaget i supervision og egenterapi hos:
- Psykolog og gestaltterapeut Marianne Horst
- Psykolog og gestaltterapeut Arne Lundegaard
- Gestaltterapeut Anette Selch
- Gestaltterapeut Pernille Elvirose
- Gestaltterapeut Lars H. Johansen
- Teolog og gestaltterapeut Bent Falk
- Gestaltterapeut Karenn Nielsen