Find styrken til at være dig selv

Reference

Janne:

“Jeg var et sted i min karriere, hvor jeg dels var rådvild omkring, hvad det egentlig var, jeg var god til og glad for i mit arbejdsliv – jeg arbejdede bare derudad og nød at have travlt med at udrette noget. En jobmæssig situation gjorde dog, at jeg pludselig befandt mig et sted, hvor jeg var tvunget til at mærke efter i mig selv og finde frem til, hvilke kompetencer jeg besad, og hvad jeg ønskede at bruge mit arbejdsliv på fremadrettet.

Udover at Suzanne formåede at få mig til at føle mig tryg og blotte mig totalt, så har samtalerne med Suzanne gjort, at jeg er blevet helt skarp på mine kompetencer og styrker. Desuden har jeg fået fokus på, hvad der giver mig mening i mit arbejdsliv. Alt sammen noget, der har styrket mig i min søgning efter nyt job, og i dag er jeg landet i det for mig helt rigtige job.”

Maria:

“Jeg kontaktede Suzanne, da jeg fra den ene dag til den anden ikke magtede at stå ud af sengen længere og tage på arbejde. Jeg fandt mig selv i en fuldstændig håbløs situation med ingen ide om, hvordan fremtiden skulle se ud. Jeg kæmpede med et lavt selvværd og kaos indvendigt. Hvad skal der blive af mig, når jeg har brugt 10 år af mit liv på en uddannelse og et arbejde, som (måske aldrig) har interesseret mig?

I samtalerne med Suzanne har jeg fået hjælp til at se livet i et andet perspektiv og fået hjælp til at lytte til mig selv. Det har ofte været i Suzannes helt små spørgsmål, til det jeg har sagt, som har hjulpet til at få vendt mine tanker og sat brikkerne på plads. Suzanne kan, med empati og lytten, sætte ens ord på spil, så du kan se, at dine tanker om dig selv og andre ikke altid har hold i virkeligheden. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke var kommet videre på rette spor uden mine samtaler med Suzanne.”

Mads:

“Da jeg begyndte mit terapiforløb hos Suzanne, havde jeg det skidt med mig selv, og jeg havde en masse uafklarede hændelser fra hele mit liv, som jeg ikke tidligere havde haft mulighed for og mentalt overskud til at forholde mig til, bl.a. svigt fra mine forældre i min barndom og vrede tanker og følelser om uretfærdighed og ulykkelig savn til mine store børn, som jeg ikke har set i mange år. Jeg fik undervejs i  vores samtaler en indre ro og ”tilgivet” mine forældre og jeg blev hjulpet mig til at acceptere situationen omkring mine børn.
Facit for alle mine  gode samtaler med Suzanne er, at jeg i dag er et mere fuldendt menneske med en meget større indre ro, der har lært at tæmme mine indre dæmoner og forholde mig til de udfordringer, livet har givet mig.”

 

Tidligere deltagere udtaler bl.a. følgende om mine karriere workshops:

Karriere workshop 1: Er du på rette hylde rent arbejdsmæssigt – Eller drømmer du om noget andet?

“Efter mange år i det forkerte job havde jeg mistet min selvtillid og tro på mig selv. På kurset blev jeg påmindet om mine evner og opmuntret til at søge jobs, hvor mine evner kan bruges”

og Camilla, 32-årig regnskabsmedarbejder:

“Jeg kom til første møde med et indtryk af at være på den helt forkerte hylde, men efter at Suzanne og Tina satte gang i mine tanker, ved jeg nu 1 måned efter, at jeg er på den helt rette hylde!”

Karriere workshop 3 – Håndtering af din mellemlederposition

“Jeg blev opmærksom på mine grænser – og hvornår jeg skal sige stop”

“Der var mange a-ha oplevelser – og jeg kan se at jeg har konflikter med dem, der ligner mig mest”

“Jeg er blevet bekræftet i, at jeg er på rette vej”

“Jeg fik inspiration til at løse en konflikt ved at se på kontaktmønstrene”

“Jeg skal have fokus på mig selv – ikke kun mine medarbejdere”

“Jeg fik gode redskaber at bruge på mit job”